---
title: "Intility stiller regnekraft til rådighed for University of Washingtons program til simulering af proteiner"
locale: da
url: https://intility.com/da/nyheder/intility-stiller-regnekraft-til-raadighed-for-university-of-washingtons-program-til-simulering-af-proteiner
published: 2020-03-13T13:32:00.000Z
updated: 2026-09-30T11:37:54.156Z
---

# Intility stiller regnekraft til rådighed for University of Washingtons program til simulering af proteiner

Intility stiller nu 2 terahertz processorkapacitet fra vores datacentre til rådighed for University of Washingtons program for distribueret beregning, Rosetta. Rosetta bruges blandt andet til at lave detaljerede modeller af SARS-CoV-2-virussen, hvilket vil være til stor hjælp i udviklingen af fremtidige vacciner og lægemidler. 

Vi opfordrer derfor andre virksomheder med ledig processorkapacitet til at bidrage til dette program.

[Se hvilke andre virksomheder der er med, og deltag du også](https://boinc.bakerlab.org/rosetta/top_teams.php?sort_by=expavg_credit&offset=0&type=2). 

Virus trænger ind i kroppen ved hjælp af proteiner, der reagerer med menneskeceller. Det særlige ved coronavirussen er, at den er omgivet af spydformede proteiner, som gør, at den ser ud, som om den er omsluttet af en ”krone”. Hvis man har adgang til en detaljeret 3D-fremstilling af disse proteiner, er det muligt at lave lægemidler, der udnytter svagheder i proteinstrukturen. 

Proteinstrukturerne danner komplekse 3D-mønstre, som er for små til at tage billeder af med et mikroskop. Heldigvis er det nu muligt at simulere alle mulige positioner, molekylerne kan have, og dermed også hvilken form virusproteinerne med størst sandsynlighed har. For at opnå dette kræves der adgang til enorme mængder regnekraft, langt ud over, hvad universiteterne selv har til rådighed. I samarbejde med University of California, Berkeley blev denne software derfor udviklet for at give frivillige mulighed for at bidrage med ledig regnekraft.
